Herre 1: Nederlag trods stærk indsats

Michael Møller -

Hafnias ligaherrer var på en svær opgave lørdag eftermiddag, da man gæstede byggepladsen Gl. Valbyhal og Copenhagen SFC. Hjemmeholdet havde forud tabt to kampe imod de direkte slutspilsmodstandere Benløse og Vanløse, så vi var udmærket klar over, at det var en revanche-sultent mandskab, vi stod overfor. Hafnia stillede op med den yngste og klart mest urutinerede ligatrup, måske nogensinde, men trods dette leverede Hafnia den bedste præstation i sæsonen hidtil med et forsvarspil, der var flere klasser over, hvad man hidtil har præsteret. Point var vi dog aldrig tæt på, idet hjemmeholdets stjernebesatte hold kørte en 7-1 sejr hjem.

Med en lang række rutinerede kræfter forhindret var der blevet plads til en håndfuld debutanter i startopstillingen, men disse viste fra kampens start at være klar til opgaven. A-kæde med brødreparret Jeppe og Frederik Trier Møller samt Peter Jensen fortsatte de gode takter fra midtugen, mens der var ”kæde-debut” til Hafnias egne unge talenter Mikkel Ravn, Elias Benameur og Christian Lutken, som gik uimponeret til sagen og viste, at de kan spille med på højeste niveau. Hafnias defensiv, som har været udstillet i de første kampe, stod på dagen over al forventning og hjalp på bedste vis debuterende keeper Anders Lauritsen i målet.

At kampen aldrig blev tæt skyldes CSFCs nyerhvervelser til denne sæson. Copenhagen kan mønstre en meget stærk førstekæde ført an af nytilkomne Alex Jensen og Nicklas Bjørn samt svenskeren Andreas Lindstrøm, og det var i den grad disse tre klassespillere, som gjorde forskellen i kampen. De tre stod for 6 ud af 7 af hjemmeholdets mål, og var klart toneangivende, når de satte tempoet i vejret. Mod CSFC’s to øvrige kæder, var Hafnia spillemæssigt helt med og skabte masser af chancer som kampen skred frem.

Jeppe Trier Møller, der efterhånden har udviklet sig til en ren enmandshær, stod for Hafnia’s enlige scoring i 2. periode, da han parkede to CSFC backer og afdriblede Alexander Brandrup i hjemmeholdts mål. I den modsatte ende var Hafnia-defensiven i langt størstedelen af kampen fokuseret og disciplineret og magtede at holde CSFC fra de helt store chancer. Klasse benægter sig dog ikke, og de 3 førnævnte CSFC-spillere var skarpe de få gange, Hafnia mistede fokus, og sikrede der reelt aldrig var spænding om resultatet.

Trods et 6-måls nederlag var kampen i mine øjne en stor succesoplevelse, idet vi på en uge (siden den famøse Benløse kamp) har formået at spille et defensivt system på plads, som kunne holde CSFC stangen i størstedelen af kampen. Fokus fremadrettet mod næste opgør bliver på den boldbesiddende del af spillet, som ikke har fået meget fokus de sidste træninger.

Man of the Match: Anders Lauritsen havde debut i Hafniamålet og var en særdeles velspillende sidste skanse. Men det skal fremhæves at samtlige Hafnia-spillere viste hidtil bedste præstation i sæsonen med stor disciplin og forbilledlig fight. Det lover godt for de kommende kampe.

Point:
Jeppe 1+0
Ellebæk: 0+1

/Jesper Frank

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning