Herre 1: På ferie!

Michael Møller -

Benløse- Hafnia 9-4 (3-0, 4-1, 2-3)

Benløse spillede godt! Ikke sprudlende, men stærkt! Hafnia derimod virkede til blot at ville møde op, for der var ikke hverken gejst eller attitude at spore.
Det blev tæt på en større afklapsning, som dog blev begrænset lidt, men cifrene taler alligevel sit tydelige sprog.

Og som svar på optaktens overskrift, så blev det et NEJ! Vi var ikke klar!

I en første periode hvor det hurtigt blev klart, at Hafnia ikke formåede at lægge presset med normal intensitet og hvor Benløse så naturligt var klar på at spille kuglen hurtigt rundt om det returløb der ligeledes udeblev.

3-0 blev til 7-1 efter 2. og viste et Hafniahold i knæ, og hvor der i den grad manglede nogen der ville vise sig frem blandt gæsterne.

3 periode blev bedst, set med Hafniaøjne og der skulle to unge gutter til, Eli og Christian, for at pilen pegede lidt i Hafniaretning, med det der kunne minde om fornuftig floorball. 3-2 sejrede vi den periode, men helt uden betydning.

Savnet af Joachim og Mads var på en dag med kollektivt off på floorballknapperne, medvirkende til at Hafnia aldrig kom med i kampen. Benløse skal roses for deres høje bundniveau, deres simple tilgang til spillet med ganske få fejl og den nødvendige skarphed fremme. Endnu en god præstation i målet blev det også til for Benløses keeper.

Vi vurderede kort efter kampen, om den offensive tilgang til spillet var for risky i forhold til at skabe resultater, men konklusionen blev, at det er den måde vi skal spille på, og vi skal i stedet fokusere på det mentale arbejde.

Det får vi mulighed for allerede onsdag når vi gæster Hvidovre i endnu en svær udekamp. Hvidovre kommer til at stille op med en ny udfordring for os, så lad os betragte det som en mulighed for at vaske pletter af kort tid efter en meget skuffende søndag!
/Schow

MOM:
Det eneste lyspunkt set med amagerkanske øjne, var de 15 minutters spilletid Christian fik. Med et drive, en autoritet, et løbearbejde og den helt rigtige kreativitet og fantasi, kunne han med længder til nummer 2 være tilfreds, på en dag med megen utilfredshed.

POINT:
Schow 2+2
Frans 1+0
Stig 1+0

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning