Hafnias ligaherrer havde fredag aften fornøjelsen, for første og eneste gang i denne sæson, at være part i Friday Night Floorball, da Helsingør bød inden for i meget flot kulisse. Det var et opgør mellem rækkens to bundhold, men det skal måske nok nævnes at det kraftigt forstærkede Helsingør-hold har været tæt på flere sejre, end den ene det hidtil var blevet til.
Om det var de mange larmende tilskuere og TV-kameraerne, der gjorde sig gældende skal være usagt, men 1. periode blev en af de mest pinagtige affærer set med Hafnia-briller i umindelige tider. At Helsingør sad tungt på spillet og var toneangivende var måske nok forventeligt, men at indstillingen og fighterviljen var så dybt begravet under plastikgulvet var en kedelig overraskelse. Nede 0-4 efter tyve minutter og på randen af kollaps for åben skærm, skulle der således ske en mental kovending, og et par ændringer i kæderne, hvis ikke det skulle blive en meget lang aften i Helsingør. Fra anden periodes start så det dog ikke ud til at have nogen nævneværdi effekt. To yderligere Helsingør scoringer, gjorde udgangspunktet endnu sværere, men mest som alting så sortest ud fandt Hafnia-drengene alligevel ret rigtige attitude frem. Fra midtvejs i anden periode ændrede kampen i høj grad karakter. De håbløst dårlige beslutninger og personlige fejl blev minimeret, de rigtige afslutninger blev taget og fighterviljen var pludselig til stede hele vejen rundt.
Helsingør blev stort set holdt fra åbne chancer, mens gæsterne blev mere og mere farlige i modsatte ende. Dette gjorde udslag i at Hafnia fik nettet hele fire gange, to mål af Frans Denward, et af Jeppe Trier Møller og et selvmål, som Michael Werdelin dog skal have kredit for. Helsingør fik sat en enkelt pind modsat – igen efter et koks i forbindelse med en udskiftning. Dermed var Hafnia-mandskabet fuld af optimisme til tredje periode, og et comeback syntes pludselig muligt. Chancerne blev da også skabt, men desværre havde hjemmeholdets keeper Alexander Gaihede fundet storspillet frem og sikrede, at Hafnia aldrig kom tættere.
Jeg har i min tid som træner vist aldrig oplevet så en rutsjetur som denne – fra at have været blæst baglæns ud af hallen, uden gejst og vilje, til faktisk at presse et stærkt besat Helsingørhold i kampens anden halvdel så langt at opgøret var tæt på at blive rigtig spændende. Helsingørs sejr kan der nok, ret beset, ikke pilles ved – da første periode nu en gang tæller med i floorballkampe. Men alligevel sad man efter kampen med en fornemmelse af, at pointene ikke havde været helt uden for rækkevidde. Nu venter en længere kamppause, og måske en mulighed for at få en profil eller to tilbage i truppen.
MOM: Hele holdet viste stor moral i en meget kritisk situation og fortjener ros for comebacket. Ikke mindst var vores svenske humørbombe Frans Denward en fornøjelse at følge fredag aften med to scoringer på banen og et par friske kommentarer til kameraet.
Point:
Frans 2+0
Jeppe 1+0
Nørhave 0+1
Frederik 0+1
/Jesper Frank