Herre 1: Skidt nederlag!

Michael Møller -

Vi har allerede aftalt kun at kigge fremad, men man kan alligevel som lidt lørdagsterapi sætte følgende ord på kampen…

Hafnia kunne på trods af 3 x så mange afslutninger, og enormt boldovertag, kun levere halvt så mange scoringer, og dermed se sig nedlagt af et mere effektivt Benløse mandskab og en storspillende Defries.

Vi var på forhånd klar over at det ville blive svært, men at vi havde de bedste kort på hånden. Det blev ikke mindre svært af, at vi 3 gange var ude i tidlige julegaver til hjemmeholdet.
Knap et minut spillet og så blev første gave serveret. Og selv med feber, fibersprængninger eller lign, kunne Tim J ikke misse den mulighed.
Benløse var godt med de først 8-10 minutter, hvor specielt deres unge Macabe synes at glimte. Derudover var der vist kun en der funklede igennem. Benløses keeper DeFries.. Han sikrede 3 point til Benløse! For efter knap halvdelen af 1 periode så stod der Hafnia på begivenhederne. Ikke på effektiviteten men på bolden, og det fik da også dæmpet en ellers velbesøgt Ringsted hal.
På trods af massivt pres, var der ikke noget der kom over stregen hos hjemmeholdet denne periode. Mange af chancerne skulle der arbejdes unødigt hårdt for, for vi var aldeles dårlige til at sætte fornuftigt tempo i spillet med bold til at flytte nok på 5 mandsforsvaret foran Benløsekeeperen.

2. periode fortsætter med endnu mere tryk mod hjemmeholdet, og da vi for første gang prøver os af med en lang bold over Benløseforsvaret der ikke er på plads, giver det fuld valuta. En brysttæmning og en direkte afslutning og der er igen kontakt. Hafnia burde have lavet 4-5 mål yderligere, men Benløse og især Defries holder fast. Hafnia fortsætter spillet omkring målet og med alt alt for få afslutninger fra de bagerste rækker og helt uden returer!

3. periode fortsætter med de dumme fejl. Tim J får skift nummer 3 og sætter sin scoring nummer 2. Vi ser ikke særligt skarpe ud i den situation. Lidt efter er det Parbo der med et godt hug sætter reduceringen ind til fornyet tro. Desværre var der alt for få skud fra slottet på dagen og det bliver i stedet Benløse der bringer sig foran 3-2 for at udbygge yderligere til 4-2 efter 3 personlige fejl. Et boldtab i midten og en god runding af Benløses Willen.
At der ikke skulle komme mere over stregen i Benløse enden er et vidunder.. Stolpe, overligger, frislag foran mål på stribe og et MASSIVT pres på kassen.. Intet giver pote og det kompakte Benløse forsvar holder stand. Tæt på kedeligt men uhyre effektivt og så stor ros for at holde deres koncept hele vejen igennem. Det var på dagen nok til 3 vigtige point!

Nu retter vi blikket mod en endnu større mundfuld, når Rødovre gæster os næste weekend. Med fraværet af Frank og Parbo skal der tænkes lidt andre formationer ind, men den opgave går vi til med oprejst pande og fornyet tro på tingene.

/Schow
MOM:
Michael Werdelin, holdets alderspræsident, tog titlen efter fredagens kamp. Et højt bundniveau leverer han kamp efter kamp og det har resulteret i masser af spilletid i år, og mere vil følge!

POINT:
Parbo 1+0
Schow 1+0
Helge 0+1

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning