Slutspil ifølge Helge…

Lidt status, lidt terapi, lidt jyderne mod Københavnerne og rigtig meget fokus.

Det er endnu engang blevet tid til slutspil i floorballdanmark. Slutspil er for mig mange ting, men inden jeg kommer nærmere ind på det, vil jeg gøre status på vores sæson indtil nu, set fra mit synspunkt.

Jeg missede desværre det meste af forsæsonen pga. en længere rejse og var derfor meget spændt på, hvad det var for et hold, jeg skulle træne med i starten af september. Jeg havde prøvet, men ikke helt succesfuldt, at glemme de noget pinlige, men helt igennem fortjente kvartfinalenederlag til Århus fra foråret. Jeg var derfor meget opsat på at denne sæson skulle være noget helt andet end året før. Den fortabte søn vendte tilbage til Amager og det alene var nok til, at jeg havde troen på en succesfuld sæson, ikke mindst med hensyn til struktur i klubben. Personligt var sæsonen 2009/2010 super god for mig, med masser af spilletid og dermed erfaring i ligasammenhæng mht. at være en af de bærende kræfter. En faktor, der kun gjorde mig endnu mere opsat på den nye sæson.

Rent sportsligt har grundspillet været ok for os. Super godt hvis man udelukkende ser på vores placering. Vi startede rigtig positivt med sejre mod de fleste i rækken og et overtidsnederlag til suveræne Rødovre, inden vi ramte vores off-periode i efteråret med 2 nederlag i træk til Hvidovre, der ikke har vist fordums tiders styrke i år. Det var en lidt hård tid for holdet, men vi kæmpede os igennem den og lærte, at vi stadig havde en hel del at arbejde med. Blandt klubberne i øst, mente jeg som mange på holdet, at vi kom bedst gennem vinterens klubskifter. Dette har uden tvivl været medvirkende til, at det udover vores store nederlag til Rødovre, i store træk er gået støt fremad sportsligt siden. Vores store problem har været, at vores bundniveau til tider har været alt for lavt. Vi er konstant, i løbet af sæsonen, blevet mindet om, at vi bestemt ikke kan levere hvis vi ikke alle er 100% fokuserede. Netop derfor elsker jeg at spille i Hafnia FC. Vi er et hold med stort H. Vi skal alle være koncentrerede, på og uden for banen, for at vi præsterer. Man kunne argumentere for, at sådan er det på alle hold. Men de fleste andre hold har nogle få spillere, der kan afgøre kampe for dem. I vores trup har der i år reelt kun været en af den slags og han har alligevel været afhængig af alle andre. Jeg synes vi har afsluttet stærkt (og kampen mod Herlev er glemt) og vores form og vores hoveder ER klar til slutspillet. Hvis alle er 100% fokuserede og koncentrerede kan vi slå alle hold.

Hvad er så slutspil for mig? Slutspillet handler for mig i høj grad om at floorball skifter karakter. I løbet af året bruger jeg floorball som et frirum. Et sted hvor jeg kan komme af med det der frustrerer mig og der hvor jeg kan møde drengene og snakke en hel masse om ingenting. Jeg vil gå så langt som, at kalde floorball for min terapi.
Det ændrer sig helt når det bliver slutspilstid. Nu handler det ikke længere om at pleje mig selv og mit sind, nu handler det om sejr og metal. Bevares, det handler altid om sejr når jeg står på banen, men det er altså kun en brøkdel af den samlede tid jeg bruger på floorball der er effektiv spilletid. Slutspillet for mig starter det sekund sidste grundspilskamp er fløjtet af. Så rettes alt fokus på sejr i næste kamp og på hvordan den sejr opnås. For mit vedkommende er den opskrift ikke så svær. Næste pasning skal ramme en medspiller, næste afslutning skal ramme mål, næste tackling skal ramme modstanderen og næste gang jeg siger noget, skal mine holdkammerater kunne bruge det konstruktivt. Det er de 4 ting mit fokus rettes mod.
Derudover handler slutspillet også om mange andre ting. Det er en mulighed for, at lære sine holdkammerater endnu bedre at kende, fordi man er sammen med dem længere tid og under andre forhold under udebaneturene til det mørke Jylland. Der går også altid lidt Københavnerne mod jyderne i den, hvilket er en del af floorball i Danmark, som naturligt nok altid blusser op når det er slutspilstid. Jeg lægger personligt ikke det store i den diskussion, men synes det er interessant at se, hvordan floorball dyrkes på den anden side af storebælt.

Jeg går ind til slutspillet i med stålfast fokus, i god form og med stor tro på holdets evner. Jeg glæder mig til, at det nye Hafniatog skal måle sig med de bedste for alvor. Jeg ønsker alle et godt slutspil og glæder mig til at se en masse tilskuere i hallerne, især i den blå dåse på Amager.

DBH
Thomas Helgstrand