Herre 1: Slutspil – 4 dage til!

Michael Møller -

1) Sæsonens højdepunkter?

I mine øjne har sæsonen som helhed været et højdepunkt. Før sæsonen kunne det både blive fugl og fisk for Hafnia, men må sige at ovenpå en lidt sløj start er vi kommet godt efter det og har fået stablet en rigtig god trup på benene. Et hold, hvor alle arbejder for alle, men hvor vi også har de individualister der skal til for at gå langt i en hård sæson. Personligt kan jeg kun glæde mig over en pæn del spilletid i et ellers godt besat målmandsteam. Skal man pege på højdepunkter vil jeg pege på min debut for Hafnia i pokalen mod Vanløse, hvor jeg blev MOM og vi vandt en god 3-1 sejr. Sejren over Rødovre ligger naturligvis også højt på listen for selvom rækken var afgjort skal man ikke undervurdere vigtigheden af at vide, at vinde over et ellers suverænt Rødovrehold. Ellers er det i mine øjne også et højdepunkt personligt at være tilbage i slutspillet efter et par år væk fra dette og det må gerne kulminere med metal.

2) Årets scoring?

Den var værre. Men jeg huske især en scoring mod Vanløse(tror jeg) hvor vi spillede 6 mod 5 og kørte bolden rundt i 3-kanter indtil Seb stod helt fri og kunne lægge kuglen ind. Et mål lige efter ABC’en. Ellers har træneren jo scoret et hav og mål så alle hans mål bliver jeg vel også nødt til at pege på…

3) Forventninger til vores kvartfinaleserie?

Det er svært at sige da jeg ikke kender meget til Kvissel. Men jeg tror det bliver en tæt serie med kamp til stregen. Deres trup virker for mig som værende ret blandet. Flere ubeskrevede blade, men også krydret med gode danske navne og så er det meget svært at komme uden om deres svenskere. Det er dog ikke dem vi skal fokusere, men tværtimod skal vi fokusere på vores eget spil og koncentrere os om at få det til at rulle. Vi ved hvad vi kan og hvad vi står for hver især. Det var nok også ganske sundt for holdet, at vi lige kom ned på jorden igen med resultatet af Herlev kampen. Det giver blod på tanden, at have lidt at bevise. Men med den rette tænding så er jeg sikker på at Hafnia trækker det længste står i serien. Jeg håber på en seriesejr med 3-0 i kampe.

4) Fokus på de øvrige kvartfinaleserier?

Jeg har ikke umiddelbart de store forventninger til de andre kvartfinaler, men jeg er spændt på at se hvad Aab kan stille op mod Rødovre. Deres hold ser umiddelbart ganske spændende ud og det kunne da være sjovt hvis de kunne byde Rødovre op til en ordentlig svingom. Herlev og Benløse må nok stille sig tilfredse med at nå kvartfinalen for jeg har svært ved at se dem stille noget op overfor henholdsvis TAAF og Bulldogs. For Benløse må det i forvejen betegnes som en succes at de er kommet til kvartfinalen og de kan da bestemt se tilbage på en godkendt sæson.
Når serierne er overståede tror at de tilbageværende hold vil være Rødovre, Hafnia, Bulldogs og TAAF.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning