Hafnia FC er vel lidt som lakridsovertrækket på en kung fu is – enten er man helt vild med det, ellers skal man bare igennem, men spist det bliver det.
“Overtrækket” symboliserer også i år, mere end nogensinde før, det offensive ekstra pift, som en hel trup virker vilde med at spille efter, publikum er vilde med at se på, og sågar modstanderne ser noget attraktivt i det – men samtidigt også med den fare, at vi til tider tager munden for fuld og knækker “isen” halvvejs når der tygges for hårdt. Vi sætter mere end vi lukker ind, det er devicen og det plejer at skabe effektiv underholdning.
Sæsonen indtil videre har været præcis på den måde. Vores spiludvikling og formkurve steg og steg i starten og vi tog faktisk de fleste hold på sengekanten, med stærkt spil og held i stavtaskerne til at hive de endelige stik i kampene. Så kom julepausen og her må vi nok indrømme, at der var mere i munden end det smagte godt. Her mod slutningen af grundspillet formåede vi atter at nyde begge dele af isen – både den frække offensive del, men på en måde så vi kom igennem det hele, uden at smide lortet på gulvet eller at få forfrysninger i munden!
I denne trup, med hyppige glimt af sprudlende offensiv floorball, gemmer sig også en hæmsko i de flinke personligheder. Der er nok generelt for få idioter. Det er for at blive i ismetaforen, ikke det samme at spise en is pakket ind i servietter for at undgå at spilde. Lidt på samme måde er vi alt for ofte for flinke mod vores modstandere. Fairplay prisen skal pakkes længere væk i slutspillet og torsoen skal mere i brug end det har været tilfældet so far. Dertil behøver scoringer heller ikke være noget der skal spilles over stregen for at tælle. Der skal kul i maskinen og så skal der være MANGE flere der er klar til at tage over og afgøre tingene som små maskiner, klar til at producere. Ser vi flere ansigter som står klar til at brænde igennem, og en offensiv der får lagt presset solidt, mens defensiven koordinerer sig hårdt og tæt på plads, så er der både plads til lakridsovertræk og floorball fighting når det er bedst… aller bedst!
Vi skal byde velkommen til Aalborg, for første gang i min tid, og det er dermed på flere punkter et ubeskrevet blad, men absolut et kompetent et af slagsen. Foruden et prof setup, en meriteret træner samt stab, er der flere kendte navne i truppen, som vil lægge op til et tæt opgør, og så er det jo slutspil og der er dagsformen og adrenalinen ofte 10-15 % oveni det normale niveau.
Der er ikke brugt meget tid på at forberede os på noget eller nogen specielt hos AAb, men vi er opmærksomme på dem som hold, og det de kan levere når de er bedst. Det gælder fortsat for os, om at holde tankerne på vores 3 vigtigste fokuspunkter og få dem til at spille. På den måde kommer vi længst og har os selv med i det.
Vi har allerede startet nedtællingen og håber at se/høre en masse mennesker støtte os ud i forårsfloorballens knald kampe!
Velkommen til Kungfu Floorball Fighting..
Vi tør godt love lidt mere lakrids i denne serie end i de øvrige opgør..
/Schow