Fredag aften møder Hafnia Vanløse i en omgang friday night floorball..!
Inden det opgør tør jeg godt at sige, at jeg tror Vi er noget og at vi kan noget!
Men som de fleste andre klubber har erfaret, så kan det godt betale sig, at smide lidt ydmyghed ind i den sætning.. For hvis nu det ikke vises på banen, eller resultatet ikke bliver som man hovent melder ud, så kommer det hårdt tilbage..
Min helgardering bliver i stedet, som det har været fra sæsonens start.. Vi tager hver opgave, som en helt ny kamp, og ved vi skal arbejde 60 minutter for at få alle point med.. Det er en indikation på, at alle hold under Rødovre, kan slå hinanden på kryds og tværs, og er man ikke indstillet på at levere mere end man taler om tingene, så får man sig en slem overraskelse..
Måske man fristes til at sige, at den ydmyghed der har sneget sig ind hos de forskellige hold, er med til at dræbe chancen for at byde Rødovre op til dans? Kunne vi stå sammen om, at bytte ydmygheden ud med sund respekt, og lade det være nøgleord før hver kamp, så bibeholder man den ekstra semiarrogante tro, samtidigt med at man ved det bliver hårdt arbejde.. Den retning tror jeg vi skal i!
Det gælder også fredag aften når Vanløse inviterer til revanche..
Vanløse var før sæsonen spået en lysende sæson, og med spillertruppen der blev fyldt godt op, så lå det da også i kortene at det kunne blive godt..
De må siges at have fået en speciel start på sæsonen, og selvom de har været godt med alle kampe, har der været lidt stolpe ud.. De er dog slet ikke langt efter top 3, så med hårdt arbejde og fortsat suverænt målmandsspil, så er de lige så store slutspilsfavoritter som før sæsonen startede..
Vanløse og FFK er de sidste to hold vi mangler at møde, før alle hold er oplevet på nært hold. For vores vedkommende har vi haft tur i den. Vi spiller og tænker floorball på en helt anden måde end tidligere. Det sammenhold der præger vores kampe, gør det til en oplevelse at bruge uge efter uge, og for hver kamp vi spiller, føler vi, at vi kommer tættere på noget som er rigtig godt.
Fredag stiller vi atter med 3 kæder, og det skal udnyttes, mere end det plejer. Hvad det betyder vil vise sig fredag aften, og det selvfølgelig indeholdt en portion stor sund respekt for drengene fra Damhussøen..
Der har i disse dage været stor diskussion om såvel dommerstandarden, som det fysiske spil.. For egen regning, er min konklusion, at det ene skal passe til det andet..
Kigger vi på vores kvaliteter som spillere, kan vi nok ikke tillade os at kaste meget kritik efter dommerne.. De holder måske endda højere standard end vi selv gør p.t. En ting vi måske i stedet kunne udvikle var dialogen undervejs i kampene.. En god dialog mellem spillere og dommere (når det behøves), kan sikre en udvikling begge veje.
Hvad angår det fysiske spil, noget som i øvrigt ikke har været i højsædet mellem Vanløse og Hafnia tidligere, så skal man måske også spørge sig selv, om vi har kvaliteterne til at spille mere fysisk? Fysik er jo ikke et spørgsmål om at veje 40 kg for meget, eller kunne flæske en spiller i hjørnet. Fysik handler om koordination, tempo, teknik og forståelse for spillet.. Det er de færreste spiller der har den formåen herhjemme..
I stedet skal vi fokusere på alle de gode ting der sker i ligaen p.t. så som ungdomsklubber der kommer frem i den bedste række, store flotte friday night arrangementer, flere unge spillere der får spilletid i den bedste række, jævne gode og underholdende kampe.. Mange ting indikerer, at vi er på rette vej (eller mange er), lad os bruge krudtet på det, mens vi holder den sunde respekt for hinanden, både på og uden for banen..
Nok snak.. Nu gælder det Vanløse og vores chance for revanche!
Fredag kl. 19:30!
/Schow