Hafnias ligaherrer sluttede sæsonen på passende og ”forudsigelig svingende” vis, med henholdsvis et stort nederlag og en overbevisende sejr. Efter top-præstationen imod lokal-rivalerne fra CSFC, stod Benløse på menuen, og det blev den stikmodsatte oplevelse. En af årsagerne var et decimeret trup med blot 8 markspillere – en anden var at (næsten) samtlige spillere der var taget med til Benløse valgte at underpræstere i en grad der sjældent er set. Nederlaget lød på hele 2-11, Schow stod for begge Hafnia-scoringer, mens Parbo leverede eneste godkendte indsats på dagen blev valgt som bedste mand for gæsterne.
Vallensbæk havde selv samme fredag misset chancen for at gå i slutspillet med et nederlag til Vanløse og dermed var sæsonens sidste opgør uden den store betydning, bortset fra at Hafnia for første gang hele året kunne forlade sidstepladsen i tabellen med en sejr. At VF havde udspillet sin slutspils-chance kunne ses på truppen, gæsterne stillede til start med i Sundbyhallen. Uden svenskere samt 2-3 af holdets danske profiler var udeholdet presset i bund fra start, og Hafnia kom på 1-0 ved Parbo, assist Mads. I anden periode fik Hafnia udbygget føringen til 4-0 ved 2xSchow og endnu en Parbo-scoring. I kampens sidste 20 minutter fik Schow nettet yderligere to gange, men det var Hafnias ungdomsspillere der stod for periodens højdepunkter. Christian Lutken fik scoret i undertal på en imponerende solopræstation, og kort efter lagde selv samme Christian, efter et frislag i hjørnet, bolden på tværs i feltet og i luften styrede Elias Benameur bolden helt op i hjørnet til stor jubel for det stærkt fremmødte hjemmepublikum. En enkel reducering den anden vej gav 8-1 til slut, men kunne ikke røre ved en helt igennem glimrende præstation af hjemmeholdet. Bedste Hafnia-mand på dagen var Mikkel Panduro, der stort set ikke satte en fod forkert i 60 minutter.
Med sejren kravlede Hafnia akkurat over Helsingør i bunden og kan glæde sig over, at en svingende sæson trods alt medførte overbevisende sejre over 4 modstandere og 5 sejre totalt = ”Ikke sidst!”. Nu venter en floorball-pause og så starter en ny epoke i klubbens historie på herresiden, men det kommer der givetvis mere information om i den kommende tid. Fra undertegnet skal der lyde et stort TAK til alle i klubben og omkring holdet som bakkede op og trådte til da det så aller-sortest ud. Jeg sidder personligt tilbage med en følelse af stolthed over det vi har præsteret i år. Tak for denne gang…
Point
@Benløse:
Schow 2+0
Frank 0+1
Frans 0+1
Vs. Vallensbæk:
Schow 4+0
Parbo 2+2
Istre 0+3
Christian 1+1
Elias 1+0
/JF