Herre2: Hul på bylden

Michael Møller -

Med kampstart lørdag kl. 10.30 i Næstved og deraf følgende tidlig afgang fra København et par timer i forvejen havde ingen Hafnia-spillere fristet skæbnen med en fredagsbytur, hvilket fra start gjorde træneren rolig. Hafnia har traditionelt ingen problemer med HG, men en noget tvivlsom sæsonstart kombineret med to spærrede profiler i form af anfører Peter Jensen og Niklas Petzke, som begge havde debuteret for eliteholdet, medførte, at man ikke kunne tillade sig at tage noget for givet på forhånd.

Truppens kvalitet fejlede dog intet og motivationen ej heller. Kun 5 minutter inde i kampen stod det således klart, at det kun ville blive et spørgsmål om størrelsen på udeholdets sejr. Særligt 1. kæden var helt fortryllende i 1. periode, hvor Boje Ehmsen, Frederik Trier Møller og Nicolai Bjerregaard lavede to kasser hver, mens Matti Ljungberg lavede begge 2. kædens mål i en periode, hvor man for første gang i umindelige tider spillede frit og scorede efter forgodtbefindende – i alt 8 mål!

2. periode blev aldrig samme lækkerbisken set fra udeholdets side. Der blev byttet lidt rundt i kæderne med det resultat, at man kun vandt perioden 2-1, hvilket objektivt set – hvis man skal putte lidt malurt i bægeret – bare ikke var godt nok. Mod bedre hold må man heller ikke blive fanget med 8 spillere på banen, hvilket på uforståelig amatøragtig vis skete mod periodens slutning. Under denne kamp kunne man grine af det, men for fremtiden går den ikke!

Til de sidste 20 minutter blev kæderne rekonstrueret, og så kom der gang i målscoringen igen. 3. periode tilhørte især Nikolaj “El Rifle” Rønnow og Bjerregaard, som hver lavede 3 kasser. Herved bragte sidstnævnte sin total op på 5 scoringer, hvilken præstation fortjent gav holdets bisse titlen som kampens spiller. Som de eneste af udeholdets spillere kom Laurberg og Kirk ikke på pointtavlen, hvilket må betegnes som en imponerende bedrift med omvendt fortegn!

Efterfølgende frekventerede holdet den lokale McDonald’s, hvor coach Kirk gav en omgang sundae is til desert. Alt i alt en dejlig lørdagsudflugt til provinsen.

HG – Hafnia2 4-17 (2-8, 1-2, 1-7)
1. 03.59 0-1 Boje Ehmsen (uass.)
1. 05.17 0-2 Matti Ljungberg (ass. Nikolaj Rønnow)
1. 06.47 0-3 Frederik Trier Møller (uass.)
1. 07.56 1-3 Rasmus Nielsen (ass. Michael Jensen)
1. 08.35 1-4 Boje Ehmsen (ass. Frederik Trier Møller)
1. 09.02 1-5 Matti Ljungberg (uass.)
1. 10.15 1-6 Nicolai Bjerregaard (ass. Boje Ehmsen)
1. 12.33 1-7 Nicolai Bjerregaard (ass. Philippe Nielsen)
1. 16.50 2-7 Michael Jensen (ass. Morten Jensen)
1. 17.58 2-8 Frederik Trier Møller (ass. Boje Ehmsen)

2. 07.44 2-9 Nikolaj Rønnow (ass. Kristian S. Nielsen)
2. 11.32 2-10 Frederik Trier Møller (uass.)
2. 14.45 3-10 Johan Fries (uass.)
2. 16.07 U2 Boje Ehmsen, Hafnia2 (For mange spillere på banen)

3. 04.04 3-11 Nikolaj Rønnow (ass. Morten Rybtke)
3. 04.22 3-12 Nicolai Bjerregaard (ass. Boje Ehmsen)
3. 05.16 3-13 Nikolaj Rønnow (ass. Morten Rybtke)
3. 06.11 3-14 Boje Ehmsen (uass.)
3. 08.35 4-14 Frank Rasmussen (uass.)
3. 14.24 4-15 Nicolai Bjerregaard (ass. Frederik Trier Møller)
3. 15.44 4-16 Nikolaj Rønnow (uass.)
3. 19.21 4-17 Nicolai Bjerregaard (ass. Frederik Trier Møller)

DAGENS STEMMER:

Nicolai Bjerregaard, 7
Frederik Trier Møller, 2
Nikolaj Rønnow, 1
Philippe Nielsen, 1

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning