Herre2: Martin Trier overtager tøjlerne

Michael Møller -

Det forlyder dog fra en unavngiven kilde, at det er lykkedes Kirk at forhandle sig frem til en lukrativ aftrædelsesordning, der bl.a. sikrer ham tjansen som assisterende træner, hvormed en fast plads på holdet også skulle være sikret i fremtiden.

Med Triers tiltræden får Hafnia2 en coach med erfaring fra det højeste nationale niveau, og netop indsigten i topfloorball og håndteringen af store egoer kan måske blive en afgørende faktor i den kommende sæson.

Ved offentliggørelsen af trænerskiftet til holdets afslutningsfest varslede den nytiltrådte træner, at konditionskrævende øvelser ikke længere skulle være banlyst ved de ugentlige træningspas, hvilket utvivlsomt allerede har skabt røre i andedammen blandt de tungere elementer i truppen.

På transfermarkedet har man sikret sig den bundsolide back Kasper Skriver på en fri transfer som erstatning for Nicolai Bjerregaard, der efter mange års tro tjeneste er blevet solgt til en forstadsklub i Paris for et såkaldt “undisclosed fee”, som eksperter spår er 3-cifret.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning