Vores første suppleant Joanna Dolriis (D2) er indtrådt i bestyrelsen, da Maria Tougaard Andersen ønsker at træde af. Hermed bliver Stine Späet-Kolind ny første suppleant.
Bestyrelsen er baseret på frivillige kræfter, og vi har internt stor forståelse for at motivationen skal være der, for alles skyld.
Maria uddyber:
“Efter en kort periode som bestyrelsesmedlem i Hafnia FC har jeg valgt at trække mig og lade Joanna Dolriis træde til. Det har været utrolig spændende at komme ind bag klubben, og få lov til at arbejde med maskineriet. Jeg er sikker på at Joanna vil gøre et godt arbejde i bestyrelsen og det er med god samvittighed at jeg giver teten videre. Jeg vil selvfølgelig forsat spille floorball i Hafnia FC og støtte op om klubben.
Vi ses i august til sæsonstart!”
Vi takker for det arbejde Maria har lavet, særligt i forbindelse med Socialudvalget, hvor hun har været en stor drivkraft. Yderligere har Maria været meget initiativrig for damerne internt, det er værdsat højt!
