Bussen ankom til skolen, og vi blev alle guidet hen til den gymnastiksal, som vi skulle sove i. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg vidste ikke, at vi skulle dele sovesal med FFK, men det blev heldigvis intet problem, da man jo ikke opholdte sig i salen. Alle var gode til at være stille om natten og være hurtige i badet. Den første aften smuttede vi hen til hallerne, hvor vi skulle have en lille én ovenpå den lange bustur. Der blev taget sig godt af de nye, vi fandt hurtigt ud af hvor alting befandt sig, og hvad der skulle ske.

Det var helt fantastisk, at der altid var nogle, som man kunne spørge til råds. Næste morgen stod team Top Gun tidligt op, fordi Maverick skulle spille deres første kamp, og Goose selvfølgelig skulle heppe på os. Vi tabte desværre kampen, men det var primært fordi alting var nyt for størstedelen af holdet. Vi skulle vænne os til nyt hold, nye kamptider og nye omgivelser. Vi kom hurtigt videre efter nederlaget og vandt de næste par kampe. Alt foregik fint, der var styr på dommer, dommerbord, haller, hold, kæder, puljer osv. Denne aften gik lidt vildere for sig en den forrige, men ikke så voldsomt, at vi ikke kunne stå på vores ben. Team Maverick havde igen en tidlig kamp næste morgen, og de fleste gik derfor forholdsvis tidligt i seng, selvfølgelig først efter et par rundeflasker.

Det var imponerende, så friske holdet var denne lørdag morgen. Vi stod op kl. 06.30 og spiste morgenmad sammen. Det var i orden, at Team Goose ikke mødte fuldtalligt op for at heppe på os. Denne lørdag kæmpede Maverick sig hele vejen til B finalen, hvor vi desværre tabte 6-0 til ’Hold-op’. Efter finalen var humøret stadig højt, da vi ikke havde regnet med at komme i finalen. Vi tog over i hal 1 og så de sidste par finaler. Stemningen var god og der blev spillet godt. Efter Herrefinalen skulle vi skynde os hjem, da der af bade var få og af folk var mange. Det lykkedes os dog alle at komme i bad, og få gjort os klar til den store festmiddag med tilhørende fest. Middagen var langt over mine forventninger. Det var vildt god mad og der var til enhver smag. Vinderene blev kåret og festen startede. Der blev danset, sunget og drukket. De jævnlige rundeflasker satte gang i det sociale, og det var et fantastisk koncept, der gav en pause fra det mørke og fedtede dansegulv. Man kunne regne med at alle ville dukke op til rundeflasken en gang i timen. Vi passede på hinanden og fulgtes hjem i seng.

Næste morgen var alt en smule sløret. Vi var alle vildt trætte. I løbet af lørdagen var et par stykker kommet til skade, deriblandt Maria T og Rikke. Det var lidt voldsomt, men jeg kunne forstå, at der havde været nogenlunde styr på situationerne, og at vi igen var gode til at hjælpe hinanden på skadestuen. Bussen hjem var stille og rolig, de fleste lå og blundede til Bridget Jones’ Dagbog, inklusiv mig selv.

Jeg skal helt bestemt med igen næste år. Det var en fantastik oplevelse, og jeg vil se tilbage på den med et smil.

/Ida Ottesen