Det er med stor glæde at præsentere endnu et medlem i trænerteamet på 1. herre for den kommende sæson 2010/11.
Anders Rognerud har accepteret at indgå i trænerteamet som assistent træner. Anders har i de forgangne sæsoner været blandt de største aktiver i den trup, som har tegnet Hafnia FC’s flagskib. Varemærkerne har været mangfoldige og dækker blandt andet over et rutineret forsvarsspil, stort overblik samt et fantastisk trækskud, som har gjort Anders til en af de mest frygtede og målscorende backer i ligaen.
Anders skal ligeledes i den kommende sæson indgå i det nyoprettede eliteteam.
Bestyrelsen er glade for at se Anders Rognerud i en større og mere ansvarsfuld rolle i den kommende sæson. Vi er sikre på at Anders’ mangeårige erfaring og rutine vil bidrage til udviklingen af eliteholdet både sportsligt og organisatorisk.