På trods af dette kunne vi stille med følgende sytten mand til pokalfinalen:
Meyer (G)
Nichlas (G)
Bjørneboe (G)
Tore (C)
Werdelin
Simon
Sonne
Rognerud
Neubert
Sebastian
Bech
Kobbe
Jesper Frank
Helgstrand
Parbo
Niklas
Tomi
I relation til selve pokalfinalen var Osku og Christoffer (G) henholdsvis skadet og i USA.
Pokalen.
Det var det rigtige hold, der vandt. Århus kunne og ville mest – de virker i mine øjne som et stærkt bud på det kommende mesterskab. En klog mand har udtalt at taktik er den svages våben. Vi måtte derfor spille klogt – da Århus spiller for spiller havde flere strenge at spille på. Taktikken bar sådan set vand, da vi i starten af tredje periode var nede med to mål, og altså havde mulighed for at komme tilbage i kampen.
På det tidspunkt havde vores anfører – Tore – løbet rundt med en fiberskade og Bjørnen (man of the match) stået fænomenalt. Utroligt at han ikke er inde over landsholdet! Imod spil og chancer fik vi en gylden mulighed for at reducere til 2-1 med Parbo fuldstændig blank foran mål. Uheldigt for den unge spiller får han ikke ordentligt ram på bolden. Kort tid efter er marginalerne så med Århus. Hvad der lignede et par frislag til Hafnia blev ikke dømt, hvorefter Århus afgjorde kampen med en scoring til 3-0. På ganske få øjeblikke gik kampen fra at kunne være åben til at være definitivt lukket.
Men som skrevet så var det, det rigtige hold der vandt. Stort tillykke til Århus med deres første titel.
Vanløse-kampen
Følgende afbud havde Hafnia til denne kamp (udover de spillere der har forladt os i indeværende sæson og de langtidsskadede): Osku og Tore der begge er tvivlsomme frem til februar måned pga. skader, Rognerud der er ramt af afsluttende eksamener på sit studie, Neubert og Werdelin som begge var ophængt af familiære hensyn samt endelig Simon, der ikke er hjemvendt fra Svejts. Det gav følgende to keepere og ni markspillere:
Bjørneboe (G + C)
Nichlas (G)
Stig
Helgstrand
Sonne
Seb
Parbo
Jesper Frank
Bech
Niklas
Kobbe
Vi tabte kampen 3-2 på trods af en skudstatistik for skud på mål der hed 68-19. Skudstatistikken er ikke en indikation på 68 kvalificerede afslutninger – men trods alt en indikation på, at vi forsøgte at lægge et pres på Vanløse-målet. Og vi formåede mod afslutningen at være uhyggeligt tæt på en udligning – men desværre kun lige ved og næsten.
Tillykke til Vanløse. Man of the match for os blev Sebastian der i et arbejdsraseri var både toneangivende offensivt og defensivt.
Status.
Efter en halv sæson er det svært at gøre status for Hafnia-holdet. En finale nået – og desværre tabt. Det er sådan set godkendt. Hvad der er sværere at gøre status på er kontinuiteten i holdet og det at vi skulle have bygget mere og mere på vores spilsystem. Det vi tager med os til anden del af sæsonen er vores defensive system. Resten er ”ren tavle”.
Vi har indtil nu valgt en positiv tilgang til motivation og accepteret spillernes behov for afbud til de tre ugentlige træninger. Det er en af de første ting vi nu vil lave om. Fra nu af spiller de spillere, der deltager i de tre ugentlige træninger. Kodeordene for foråret vil være disciplin, troskab og hårdt arbejde. De spillere, der imødekommer disse krav, vil få rigeligt spilletid i bestræbelserne på at genrejse Hafnia-toget.
– Westh