Socialudvalget gjorde det igen! Det festlige trekløver bestående af Sofia, Alex og Mille formåede igen at skabe nogle perfekte rammer for at Hafnias medlemmer og deres venner kunne slå sig løs lørdag aften i Spejderhytten på Artellerivej.
Mille diskede i vanlig sikker stil op med en lækker menu for den blandede flok af Hafniamedlemmer og deres venner, som mødte op kl. 18. Maria rundede middagen af med en Karsten Ree-quiz og så blev dørene åbnet for alle, der var med på en sjov fest. Et musiknedbrud midt på aftenen slog ikke gæsterne ud. Problemet blev løst af René fra H3 som resolut sprang på cyklen og hentede en ghettoblaster. Det forlyder, at festen fortsatte til de tidligere morgentimer…
Der skal fra bestyrelsen lyde en stor tak til trekløveret og særligt Alex, som lagde spejderhytte til igen, med de udfordringer det nu giver dagen derpå efter en god fest. Vi ser frem til den næste fest som allerede er i støbeskeen med Rikke og Maria T. som igangsættere.