Som beskrevet andetsteds lagde vi ud med lyn og torden mod Hvidovre og hev de tre første point hjem allerede der. Alt sammen for at smide tre vigtige point i Herlev, hvor gutterne fra Vestegnen leverede en fornem fight.

Den næste kamp var mod Hørsholm, hvor vi i følge den allerede reviderede point-plan, skulle hente de tre næste point. Som sædvanlig er vores kampe mod Hørsholm utroligt grimme og rodede. Det typiske billede er masser af nærkampe, tilfældigheder og kontra på kontra. Der var et par lyspunkter i mørket og et af dem var Parbo (MoM), der forsætter det stenhårde arbejde og endda tager nye skridt i retning af at spille mere simpelt, sikkert og kynisk. Når han minimerer sine fejl midt på banen bliver han en yderst værdifuld spiller for Hafnia.

Hafnia vinder kampen 7-5, hvilket kunne have været langt større, hvis Hafnia-drengene havde bevaret fokus lidt bedre. Men en sejr – og nu havde vi opnået de ønskede seks point inden den sidste kamp mod Rødovre i det tætpakkede program.

Vi samledes i Rødovre og efter det obligatoriske forhold, at nogen ankommer for sent, lagde vi linjerne for kampen: 1) Vi kunne spille frit, da vi havde fået vores point; 2) vi skulle bruge kampen til at sammenligne os med rækkens nummer et; og 3) vi skulle pudse det defensive koncept endnu mere af.

Det blev en kamp med Rødovre på bolden, og Hafnia med det offensive fokus lagt på kontraspillet. Lad det være sagt med det samme – det defensive niveau viste et Hafnia-hold, der er ved at være klart til slutspillet. Offensivt blev det for sporadisk – vi skal kunne holde i bolden bedre og få den transporteret i bedre stand op på modstanderholdets banehalvdel. Ikke desto mindre bød de tre perioder på stort set lige mange skud på mål, da mange af Rødovres skud røg i blokaderne.

Med et – til dato endnu ikke set – dommedagsslagskud, valgte Sebastian Knudsen i powerplay at hamre udligningen til 3-3 ind i tredje periode. Den stilling holdt tiden ud, selvom Rødovres pres krævede Bjørnens fulde koncentration, og uhyggeligt høje niveau når det gælder. Dermed nåede Hafnia-drengene op på 7 point i de fire kampe, og endnu vigtigere: med den nuværende pointfordeling i ligaen, var vi sikret tredjepladsen. Vi kunne derfor spille endnu mere frit i overtiden.

Som det altid er i overtid var det marginalerne, der afgjorde kampen. Efter et par minutter havde Sonne en fuldstændig åben afslutning, der flot blev reddet af Rødovre-keeperen, der dog ikke så, hvor afslutningen kom men sad godt placeret. Minuttet efter lukkede Rødovre kampen med et indstik foran mål, hvor den blev slået i kassen. Hånden på hjertet – endnu en gang – så var det ganske fortjent at Rødovre vandt, og vi ønsker dem alt muligt held og lykke i slutspillet. Så selvom der var en taber i kampen, så var det som om, at alle fra de to hold alligevel var tilfredse med resultatet. MoM for Hafnia blev Bjørnen, som på sin spillemæssige præstation var på toppen – men havde nok en overtænding i perioder i kampen, som skal tæmmes i de kommende kampe.

– Westh