D1: Status for ligadamerne

Michael Møller -

Dame 1 går i næste uge på en velfortjent juleferie.

Årets sidste kamp blev spillet onsdag aften i Hvidovre. Her trak Hvidovre det længste strå med en forholdsvis overbevisende sejr på 7-4, som vi nok må erkende var et retvisende resultat af kampen. Kampen blev reelt afgjort i første periode, hvor Hvidovre trak fra med periodecifrene 5-2. Sofie blev igen Hanfias målsluger og sørgede for 3 af målene, mens Sara bød ind med et mål. Mille, Malene og Liv assisterede.

Her følger en status for holdets præstationer i efteråret, et efterår som har været præget af hverdagskampe, en stigende målscorekurve, engagerede og for det meste stolte trænere, kampgejst og MEGET tætte nederlag.

Siden holdets overraskende og flotte åbningskamp og sejr over Copenhagen FC har efteråret budt på meget tætte kampe – næsten alle med et-måls forskel med fordel til modstanderen. Holdet ligger således på en forholdsvis sikker femte plads stadig med en teoretisk mulighed for at spille op på den slutspilsgivende fjerdeplads, som stadig er målsætningen for denne sæson.

Holdet har modsat tidligere sæsoner i højere grad haft fokus på spændingsniveau og kampgejst før og under kampen, da har været meget tydeligt, at det er en afgørende faktor, hvis holdet skal præstere og levere gode resultater. Begge trænere har ihærdigt prøvet at opildne til kampglæde og finde frem til de knapper, der skal trykkes på for at aktivere den fandenivoldskhed, som altid har været holdets varemærke. Dette arbejde fortsætter vi med ind i det nye år og den sidste tredjedel af sæsonen, for det er nu slaget for alvor skal slås, hvis vi ligesom sidste sæson også vil være ét af de otte slutspilshold.

Et blik på målscoren for holdet viser, at vi trods alt har fået hul på målbylden, der bliver scoret flere mål pr. kamp end i tidligere sæsoner. Derfor afsluttes denne nytårsstatus også med en kort kommentar til pointstatistikken, som toppes flot af Sofie Persson, der med 16 point for alvor har lagt sig i spidsen på pointlisten.

Glædelig jul og godt nytår.

Næste kamp for ligadamerne er torsdag den 15.1. på hjemmebane mod Hvidovre.

Pointliste ligadamer sæson 14/15

 

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning