På onsdag går det løs. Generalforsamlingen. En, så godt som, helt ny bestyrelse skal vælges! Bliver der kampvalg som sidste år? Hvilke forslag til vedtægtsændringer er der? Og bliver der købt gode snacks til de fremmødte?
Alt det og meget mere får I svar på, hvis I dukker op til den årlige generalforsamling onsdag d. 6. marts kl. 19 i Sundbyøster hallen (Amagerbrogade).
I dette indlæg, skal vi møde en kandidat mange af os helt sikkert kender. Han er et trofast indslag for ungdomsspillerne og altid behjælpelig ved sekretariat eller som dommer! Nu har Marc besluttet, at han gerne vil prøve kræfter med bestyrelsen og dermed repræsentere klubbens største herrehold:
Navn: Marc Glentvor
Alder: 22 år.
Beskæftigelse: Kokkeelev på Hotel og restaurant skolen
Antal sæsoner i Hafnia: 3 (nuværende inkluderet)
Hold: H3
Opstiller som odinært medlem.
Har du nogen bestyrelseserfaring eller anden relevant erfaring?
Jeg har ingen decideret bestyrelses erfaring.
Hvad vil du bidrage med og eller tilføre bestyrelsen?
En positiv indstilling til tingene, og viljen til at ville gøre Hafnia så attraktiv en klub at spille i som muligt, og så være med til at sætte fokus på sociale og få folk til at engagere sig mere.
Ordet er frit:
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med en dynamisk Bestyrelse.
Glem ikke alle de øvrige kandidater: Marie Fogh Madsen, Rikke Qvistgaard, Maria Tougaard, Mille Skovgaard Pedersen, Joanna Dolriis og Sofia Kyndesen – som inderligt håber på opbakning fra alle klubbens herlige hold!
Vi glæder os til at se jer!