Dame 2: En lige kamp mod Lyngby

Michael Møller -

Lørdag den 6. oktober kæmpede Hafnias Dame2-spillere en brav kamp mod Lyngby-damerne.

Kl. 15.15 lød startfløjtet i Sundbyøsterhallen, og den nervøsitet, som inden kampstart var at ane blandt Hafniaspillerne, blev nu afløst af vilje og fighterånd.

Første periode forblev målfri, og perioden var domineret af et godt og meget lige spil fra begge hold, dog med et lille overtag til Hafnia.
I anden periode har Hafnia mange skud på mål. Især Sophie har mange gode skud, men skuddene bliver ærgerligt nok ikke fulgt op. 9:29 kommer kampens første scoring – desværre til Lyngbys fordel. Bolden sniger sig igennem Hafnias forsvar, forbi Mille i målet og videre ind i målnettet. Lyngby fører nu 1-0, men Hafnia lader sig ikke sådan slå ud og kæmper stålsat videre.
I tredje periode bytter Hafniaspillerne rundt på positionerne, og alle falder uden problemer godt ind i de nye roller på banen. Dette fører til et massivt bombardement af Lyngby-målet, som i tiden 7.18 resulterer i en fortjent udligning. Det er Kristina og Ida, der har en flot kombination foran mål, som Ida formår at afslutte med en velfortjent scoring. Det høje pres og de mange skud fra Hafnias side får Lyngby til at tage en time out i tiden 12.21. Lyngby spiller sig efterfølgende til en del farlige skud på Hafnia-målet, men det er dog ikke nogle, som Mille ikke kan tage sig af.

På trods af de mange skud på mål fra begge hold forbliver stillingen 1-1. Et resultat som afspejler en tæt og spændende kamp – men dog en kamp, som Hafnia på en god dag godt kunne have vundet!

En stor tak til jer, der kom og bakkede os op!

Referent: Sofie M.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 15. august i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 23/24:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

16.30-18.00: U11 & Øvrig Ungdom
18.00-20.00: Fælles Seniortræning