H1: Forstærkning hentet i Copenhagen FC

Kirk -

Den tidligere Hafnia-spiller Kristian Nørhave vender hjem til Hafnia!

Hafnia er glade for at kunne præsentere Kristian Nørhave som ny spiller i 1. holdets trup. Den 31-årige Nørhave var en del af det legendariske Hafnia-mandskab, der i sæsonen 2007/08 vandt DM-guld. I Hafnia bliver han genforenet med 3 tidligere holdkammerater fra guldsæsonen – nemlig Lars Neubert, Michael Werdelin og Ulrik Lejre Larsen.

Nørhave kommer fra Copenhagen FC, hvor han var en del af det hold, der i årets pokalturnering gav Hafnia en øretæve på hele 16-2.

Om transferen udtaler cheftræner Neubert i vanlig afslappet stil: “Det er en god mand at få ind”, mens den anden halvdel af trænerteamet, Kristian Kirk, er mere euforisk og jubler: “Det er et scoop af de helt store – en klassespiller, der kan dække alle positioner”.

Såfremt papirarbejdet går i orden, har spilleren mulighed for at debutere allerede på søndag, når Rungsted-Hørsholm gæster Sundbyhallen.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning