Herre 1: Fantastisk kamp – skidt resultat…

Michael Møller -

Der var nerver på inden kampen, og man behøvede ikke drikke det inficerede Vanløsevand for at få rumsteren i maven. Det havde sin helt naturlige årsag.

Taktikken var klar, og enhver tvivl om, at vores system skulle vise sig underholdende og som garant for tempo og fight, blev tydeligt udvisket i løbet af kampen.

Hafnia lagde ud med massivt pres mod Vanløses backer og i løbet af de første 5 minutter havde Vanløses keeper leveret perleredninger på en snor. Få gange gav den ekstra plads til Vanløses angribere også mulighed for afslutninger, men det blev aldrig helt nærgående. På trods af en rigtig god fornemmelse, og et Hafnia mandskab med meget bold, var der godt lukket af foran stregen til Vanløseburet. Det bliver noget uventet Vanløse der bringer sig foran både med 1 og 2 kugler, på et tidspunkt hvor spillende træner Ask forpustet fik fremstammet et spørgsmål om hvornår vi var startet med at træne :o)

På trods af en tilskuer fik proklameret, på vej til pause, at det ikke så
godt ud for Hafnia, så var det helt andre ord der blev brugt til at beskrive de første 20 minutter. Helt subjektivt, så var følelsen, med mine briller, at vi ejede perioden! Højest overraskende, men lutter positive gloser kunne tilføjes.
I 2 periode bliver det scoringsmæssigt mere op ad bakke. Vanløse var uhyre skarpe på deres chancer og udnyttede promte fejl i returløb mv. Nede med 3 mål før et powerplay rush v. Schow kan skabe reducering.
Her ændrede kampen sig en smule, til at Vanløse kontrede mens især Franks kæde spillede etableret angrebsspil omkring Vanløses forsvar. Kobbe banker reduceringen ind efter glimrende arbejde fra Frank, men igen svarer Vanløse stærkt tilbage og holder afstanden på 2 mål.

En flyvende Hafniastart skaber reducering da Jeppe finder Schow på bagerste stolpe, men symptomatisk for kampen, så skruer Vanløse lige på knappen til måltavlen og kan notere fortsat forspring. Dette sker yderligere en gang med en scoring i begge ender, før Hafnia endelig får fat i den sidste sekvens der mangler, nemlig resultattavlen.
Fra 4-6 til 7-6 i Hafnias favør ved Jeppe, Kobbe og Schow, og meget så ud til at kampen kunne lukkes i amagerkansk favør. Lidt forkerte beslutninger betyder dog at “1 hånds wrist shot Thage” med 23 sekunder igen får udlignet. Parbo har næsten åbent mål før tid, men ind vil den ikke. I overtiden kan et fornuftigt powerplay næsten lukke kampen, men igen, skarpheden udebliver og i stedet er det en kontring der sender Vanløse videre til næste runde.

På mange måder en kamp der havde det hele. Tillykke til Vanløse med avancement, og tillykke til drengene for en virkelig velspillet floorballkamp, bedre end set længe. Det tegner godt for det ny Hafniahold.

POINT:
Schow 3+1
Jeppe 1+2
Kobbe 2+0
Stig 1+1
Frank 0+1
MOM:
Det blev vores debutant Michael Kock, som efter en stærk indsats kunne krones som bedste spiller for dagen. En oplevelse at se den bevægelige kantspiller, fordele kuglerne, tage initiativ og levere et stort løbearbejde kampen igennem. At han først optræder på liganiveau nu, er ikke en sæson for tidligt!

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning