Herre 1: God 2. periode var nok…

Michael Møller -

For tredje indbyrdes kamp i træk, måtte Hafnia overlade initiativ til det unge Benløse hold, og selv lukrere på erfaringen, og et 10 minutters turbo pres, der på dagen var nok til at vælte midtsjællænderne.

Optakten var ellers anderledes god. Super træninger med kanon defensiv indstilling, god gejst og optimisme, og fornemmelsen af en trup der har fundet hinanden for alvor. Optakten bød da også på stærke målsætninger for hver kæde samt målmandsteamet.

Starten viste dog anderledes gejt. Et godt forsvarsspil må vi sande koster meget på den offensive bane. For i store dele af 1. periode afventede Hafnia, hvilket betød meget bold til gæsterne, meget mere end planen var. Hver gang bolden stærkt var erobret tilbage, så gik der ikke længe før den atter var afleveret til gæsterne, og de kunne igen forsøge sig etableret. Der var ikke mange smukke ting fremadrettet og generelt lidt søvndyssende, dog uden at blive totalt kedeligt. I slutningen af 1. periode sætter gæsternes Tim J fart i stængerne, og det betyder et wingback ryk fra egen halvdel og et godt “skub” af bolden mod mål sender den over stregen. Minutterne efter går Hafnia på 5 udvalgte, men de må også se sig passeret, og 0-2 kunne Hafnia tage med sig til analyse og diskussion.

Det var et fattet trænerteam, der i pausen bænkede sin egen kæde, og lod A og C kæden fortsætte løjerne. Med de tidligere kampe i baghovedet mod Benløse, så var troen på comeback tydeligt til stede. 2. periode blev også startet en del bedre end første, dog uden den endelige forløsning. Efter et powerplay der ikke gav fuld valuta, men til gengæld noget at nyde for tilskuerne, med Rognes bag om ryggen frislag, tændte det lys i en tændt B kæde. Trænerteamets kæde røg på banen igen, og på 7 minutter havde de sikret en 3-2 føring, efter Tore, Sonne og Schow havde været på pletten. Før de sidste neontal på tavlen kunne nå at skrive 20 minutter, havde Nørhave banket et slagskud afsted fra midten, som Frank elegant kunne styre i kassen i luften. 4-2, og OPTUR!

Med god stemning i pausen, og stor fokus på det defensive der skulle sikre 3 point, kunne Hafnia gå til en periode, hvor forsvaret blev det altafgørende. Offensivt lullede Hafnia sig igen i søvn, og tanken om at afgøre fremadrettet, var erstattet med forsvar hjemad. Enkelte chancer kom i begge ender, men det blev Benløse der med en sommerfugl fra midten flagrede kuglen i en høj bue i mål til 4-3. Herfra forsøgte Benløse sig både i Powerplay, 6-5 og 5-5, men det blev ikke til mere på dagen. Hafnia kan være stolte af 10 minutters klasse, kun 3 baglænsmål, og generelt godt styr på defensiven.

Disse takter skal ganges med 6 når Rødovre kommer på besøg søndag, hvis point skal komme på tale.
Benløse derimod, er jeg sikker på kommer til at tage de point som er omtalt i optakten tidligere på ugen. Slutspil bør være et varmt emne i Ringsted, nu skal det bare gøres aktuelt.

POINT:
Tore 1+1
Schow 1+1
Sonne 1+0
Frank 1+0
Nørhave 0+1
MOM:
Helgstrand var, igen, i dag et løbemonster, der var her, der og alle vegne. De rigtige løb, de gode returløb og de offensive forsøg, samlede pakken i kåringen som banens bedste.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning