Hvad tænker du om de kommende kvartfinaler?
Min umiddelbare tanke omkring kvartfinalerne var, at det var godt at undgå Bulldogs. Omvendt kan alt ske i slutspillet og vestholdene ser jo ganske stærke ud så Aab er formentlig en ganske kompetent modstander. Når det så er sagt så ser jeg frem til nogle gode kampe hvor vi forhåbentlig sætter os i førersædet fra starten og viser at vi vil længere end sidste år.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang med slutspillet som altid, men i år er det mod en ubekendt modstander. Jeg har aldrig spillet mod Aab, men når man ser på spillerlisten er der da et par genkendelige navne imellem.
Vi skal fortsætte de gode takter vi har vist i de sidste par kampe. Efter en lidt hård start på året har vi igen fundet melodien og man kan vel, for at bruge hafnia udtryk for første gang, sige at toget kører på alle cylindre igen..
Hvad afgør kvartfinalerne?
Det gør vores offensiv. Vi har potentielle målscorere på alle pladser så det er ikke svært at udpege vores stærkeste våben – statistikken taler vel for sig selv. Man kan ikke nævne offensiv uden at nævne vores powerplay, som har set rigtig godt ud hele sæsonen. Lad det endelig fortsætte langt ind i denne kvartfinaleserie.
Hvem afgør kvartfinalerne?
Man kan pege på flere mulige matchvindere, men jeg tror et godt bud vil være Schow/Solvang duoen.
Hvornår afgøres de?
Forhåbentlig i 3 kamp i Aalborg.