Lidt tættere på Kristian Søger Nielsen

Michael Møller -

De fleste kalder ham Søger og kender ham hovedsageligt, fordi han er klubbens formand, nu for 3. år i træk. Kristian er 31 år og bor på Amager. Til dagligt er han fuldmægtig i Erhvervs- og Vækstministeriet. Han elsker at spise Phat Thai. Han spiller på klubbens 2. hold og foretrækker back positionen. Hans meritter inden for floorballverden bestræber sig til forskellige medaljer i for sjov turneringen, Marselisborg Cup, med Arnes Corner Old Stars (red. et hold med “gamle afdankede” floorballspillere fra Team Århus), og så har han desuden vundet 3. division vest med Team Århus i 2007.

Hvorfor startede du med at spille floorball?
“En række rygskader betød, at jeg måtte stoppe med at dyrke thaiboxing, hvilket jeg ellers havde gjort, siden jeg var teenager. Jeg ledte efter en ny sport, og en kollega fortalte mig om floorball.”

Hvad har overrasket dig mest i denne sæson?
“At jeg med guddommelig indgriben har ramt målet 5 gange i løbet af sæsonen… Og at jeg på trods af en ankelskade lige inden jul har spillet med i samtlige H2 kampe.”

Hvad har været din største floorballoplevelse?
“MBC sammen med de fallerede alkoholikere fra Arnes Corner Old Stars er altid en voldsom oplevelse, men det mest specielle var nok at være med på sidelinjen til ligaherrernes pokalfinale i 2009, hvor Team Århus var modstanderen. Århus havde sendt en busfuld af deres højtråbende og berusede tilskuere. Undervejs i kampen begynder hele flokken at synge smædesange om mine seksuelle tilbøjeligheder, og det der er værre… Eftersom jeg kender dem alle sammen, kunne jeg bare trække på smilebåndet, men det var da lidt specielt, at de brugte krudtet på at svine mig til i stedet for at hylde deres hold…. Det gjorde det selvfølgelig også lidt sjovere at møde dem igen til Marselisborg Cup, hvor jeg spiller på hold med de fleste af dem på Arnes Corner. Team Århus vandt desuden kampen 6-0 med noget af det mest seværdige og imponerende floorball et “dansk” hold har præsteret… Og jeg fik en sølvmedalje med hjem.”
Hvad finder man i Hafnia, som man ikke finder hos andre klubber?
“Man finder utrolig mange medlemmer med videregående uddannelser… Det skyldes selvfølgelig vores beliggenhed, men det var lidt af en overraskelse, da jeg kom hertil efter min tid i Århus.”

Du er nu valgt som formand for 3. gang. Hvad får dig til at melde til denne post?
“Jeg var i bestyrelsen på et tidspunkt, hvor der var brug for en ny formand og ikke så mange kandidater at vælge imellem, og derfor meldte jeg mig.
Det er vel en form for ansvarsfølelse og ønsket om at bidrage med noget, der gør, at jeg melder mig… Jeg venter stadig på en modkandidat:-)
Der er utrolig mange “usynlige” opgaver, som havner på formandens bord. Mit første og største projekt har derfor været at få klubben til at stå bedre sammen og at udvikle organisationen af frivillige, som er dem, der får alting til at ske. Der kan være en del timers arbejde med posten, men det er rart at stå i kulissen og se, når tingene lykkes, og klubben bevæger sig i den rigtige retning.”

Hvordan ser Hafnias fremtid ud i den kommende sæson?
“Fremtiden er lys… Det er jeg sikker på. Det går fremad med organisationen, den sportslige udvikling og det sociale sammenhold. Fra min stol er det afgørende hele tiden at forbedre rammerne, som trænere og spillere skal fylde ud. Hafnia skal både have plads til seriøsitet og sjov, og det er bestyrelsens opgave at gøre det muligt.”
Hvad kan Hafnia gøre bedre som klub?
“Vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden på tværs af holdene. Vi er helt klart på rette på vej, men man kan altid blive bedre. Organisationen omkring bestyrelsen er også ved at være så solid, at vi nu kan begynde at arbejde mere strategisk, hvilket er en mulighed, vi skal gribe – uden at svække den daglige drift af klubben. Jeg håber, at vi i denne sæson kan lægge fundamentet for en ny og styrket udvikling i Hafnia.”

De skæve
Hvad er din yndlingsret?
“Det må være Phat Thai – stegte nudler Thai style… Det spiste jeg to gange dagligt i tre måneder i Thailand – uden at blive træt af det.”

Kat eller hund?
“Hund… Katte kan ikke bruges til noget som helst ”

Lys eller mørk?
“Lys… Jeg ved ikke hvorfor”

Nævn tre ting, du vil tage med ud på en øde ø?
“En GPS, en oceangående båd og noget drikkevand… Jeg tror ikke, jeg dur til at ligge på en øde ø og slikke solskin i længere tid:-)”

[vimeo width=”600″ height=”400″ video_id=”40177668″]

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning